lørdag den 8. maj 2010

Tilgivelse

At kunne tilgive kræver en næsten umenneskelig ressource behov.

Når man står i en situation, som har gjort en ufattelig ondt - fatter man i første omgang intet af, at man bliver udsat for situationen.Oftest er det mennesker, der er en aller nærmest, som pådrager en sådan en prøvelse- også derfor smerten er desto større.

Man går i chok, man har ondt af sig selv, man forstår intet! Ingen ønsker at stå i sådan en situation, og ingen ønsker opsættelig at byde andre menneske den smerte. Men man bliver nødt til at forholde sig til den - når/hvis man står i situationen. Og reaktionerne er vidt forskellige. Dog må man se den i øjnene, og forholde sig til den ligegyldigt hvad. Man kan ikke flygte fra den. Man kan ikke gemme den bort.
...........

Hvis man er et menneske med god kontakt med sine følelser - så er det naturligt, at man reagerer voldsomt - hvilket er uundgåeligt. Man reagerer, fordi man har følelser. Man er i stand til at elske. Derfor også mærke smerten.

Det er en af livets prøvelser, hvor der kræves ufattelig meget af en. Det er der, hvor man enten "vokser" i prøvelsen, eller man "falder tilbage" i mistillid og disrespekt. Tilgivelsen kræver ens dybeste attention, og en af de største krævende prøvelse for et menneske: at finde forbindelsen til sine inderste evner og ressourcer - for at komme over smerten, og på langt sigt, for at komme videre, som menneske.

Enten med en ubærlig smerte og uafsluttet proces - som gør, at man selv ikke kommer ordentlig videre i sin udvikling og fremtidige handlinger. Med en bagage fyldt med skuffelser, disillusion, foragt, fordømmelse.

Eller at man "vokser" som menneske, hvor næstkærligheden og overbærenhed overfor de mennesker, der har budt en en ubærligsmerte, PÅ TRODS DET, finde vejen frem til tilgivelse, og dermed en større forståelse og indsigt i, at mennesker ikke ER ufejlbarlige.

Kommer man i gennem processen, og er i stand til oprigtigt at kunne tilgive - giver man sig selv en GAVE, der er dyrbar. Det er smertens "gevinst" i den anden ende: Et større rummelighed, til sig selv og andre. Stoltheden og selvvær det i behold.

Og med den erfaring også en accept, til at acceptere sig selv, som en ikke ufejlbarlig person.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar