Sneskred og hjertemuslinger

Frosten slap sit tag i et øjeblik og sneen begyndte at glede ned i et stykke.....
men pludselig skift til frost igen, fik snetaget til at hænge fast ... og ser ærligtalt lidt morsomt ud :

December er også hjerternes tid,

så lysten til hjertemuslinger blev til dene varme ret:
Hurtigt lavet, og med masser af friskreven ingefær, hvidløg, hvidvin, hakkede tomater og pasta:

Løsrivelsen

Ak ja,

Så blev min søn 18 år...... og med et også blivet officiel 'myndig'.

Jeg har nu altid betragtet ham som en selvstændig person(lighed) - og har aldrig haft grund til andet.

Et menneske, der besider bemærkelsesværdige egenskaber, der gør, at når jeg tænker tilbage på alle hans leveår, så har det altid været sådan, at uanset hvem - ung eller gammel, ønsker hans nærhed, når de først har mødt ham.

En medfødt 'evne' og aura, af naturlig ro og balance. Der hvor han er, føler alle sig godt tilpas.
...........

Jeg er taknemmelig for min søn -og stolt af ham - nøjagtig for det menneske han er, og som er godt på vej til, også at magte, at stå helt på egne ben, med alt hvad det måtte indebære!

Tanker fra en mor, der føler sig mere og mere 'overflødig', men altid været tryg ved, alt det der må passere ham og hans helt egen livsbane, at godt og ondt,vil han magte :-)

10.10.10

Stemningsbilleder af dagen!

Jeg vågnede op til dette syn, fra mit soveværelse vindue.

her 'fanget' med mit kameraøje d. 10.10.10 kl. 10!

Det er som om, denne søndag  slet ikke vil lukke sig op,

men ønsker at forblive i denne eventyrlige stemning,

så længe som muligt..

Udsigt fra soveværelse, som det fineste guldaldermaleri.

og flot kik mellem tage.

Farver

og sanselig stoflighed

Og så er det 'bare' et nærbillede af et gulvtæppe :-) 

Paradisæbler

Nu faldt jeg så over denne interessante side om paradisæbler:


og det må mit træ som jeg skrev om forleden dag,  helt sikkert også være. Selv om jeg ikke havde tænkt, at æbler kunne være så små - selv som paradisæblesort.

Ved så nu, at også indenfor paradisæblesorter findes utallige sorter !

Og så var der også yderst interessante og brugbare opskrifter på anvendelse af æblerne:
.......

Opskrift på paradisæblesnaps

Alle sorter af paradisæbler kan i princippet anvendes til kryddersnaps. De bedste til formålet er dog de røde paradisæbler, og gerne dem med rødt farvet æblekød. Paradisæblesnaps er særligt velegnet at nyde til desserter og søde kager.

•Fyld et glas med skruelåg op med rene, hele røde paradisæbler, gerne med stilken siddende på. Æblerne overhældes med Brøndums snaps eller den mere neutrale Brøndums snaps klar. Foretrækkes en sødere smag, er det en god ide at søde æblerne med et par spiseskefulde honning eller råsukker.

•Lad essensen trække 2-3 måneder et mørkt og køligt sted.

•Efter endt trækketid filtreres essensen gennem en thepose eller et kaffefilter og fortyndes evt. med ren Brøndums snaps, alt efter hvilken smag, der foretrækkes.

•Den drikkeklare kryddersnaps hældes på en glaskaraffel, hvor den virkelig kommer til sin ret og præsenterer sig flot.

Opskrift på syltede paradisæbler - a'la Sohngårdsholm

Hele syltede paradisæbler kan blive et både velsmagende og ganske raffineret tilbehør til bl.a. isdesserter og som pynt på kager.

•1 kilo paradisæbler, gerne fra en af de små rødfrugtede sorter
•750 gram råsukker eller honning
•1/2 liter vand
•1 teskefuld vanilje
•1 teskefuld flydende atamon

Paradisæblerne skylles grundigt, kommes i en gryde og overhældes med koldt vand. Når vandet koger, tages æblerne op og kommes i koldt vand. Råsukker eller honning og 1/2 liter af kogevandet koges til en lage, hvori æblerne koges møre i en mindre portion ad gangen. Små æbler skal koge i 3-4 minutter, større æbler i 8-10 minutter. Efterhånden som æblerne koges færdige, kommes de i små atamonskyllede glas med skruelåg. Når alle æbler er færdigkogte, gives lagen et opkog, skummes og overhældes de kogte æbler i glassene. Desuden tilsættes atamon og vanilje lige før glassene lukkes med skruelåg.


Æbletræets kulturhistorie kort fortalt

Et besøg ved Paradisæblesamlingen i Sohngårdsholmsparken kan også få en spændende kulturhistorisk dimension ved bare en smule indsigt i æbletræets spændende historie og store betydning gennem tiden. Æbletræet er en af vore ældste og vigtigste kulturplanter, som mennesket har dyrket og forædlet på i flere tusind år.

Hos grækerne fortaltes myten om æbletræet, skabt af Dionysos og skænket til Afrodite, gudinden for kærlighed og skønhed. Kristendommen overtog symbolet i skabelsesberetningen med Adam og Eva-fortællingen.

Navnet paradisæble, som vi nu om dage bruger til navn på småfrugtede pryd- og pynteæbletræer, kan henføres til ovenstående spændende historie, hvor også begreber som kærlighed og fristelse berøres.

Også i den nordiske mytologi har æblet spillet en vigtig rolle, bl.a. i historien om hvordan Yduns æbler, skænkede guderne sundhed og evigt liv.

Hvornår vi her i Danmark er begyndt at forædle og pode æbletræer vides ikke, men sikkert er det dog at middelalderens munke har indført æblesorter fra Sydeuropa med sødere smag end de oprindeligt forekommende æbletræer.

Den ældste kendte danske gengivelse af æblefrugten er i øvrigt ganske lokal og stammer fra 1100-tallet, hvor æblet blev brugt i seglet til Vor Frue Kloster i Aalborg. Omkring år 1180 lod abbed Vilhelm indforskrive podekviste fra Frankrig til Danmark; hermed grundlagdes sandsynligvis frugthaven ved Æbelholt Kloster på Hillerødegnen.

Selve ordet æble forklarer også ganske mange kendte stednavne bl.a. øen Æbelø og byen Ebeltoft. I Jydske Lov fra år 1241 og i Danske Lov fra år 1683 beskrives, hvordan abildgårde var undtaget fra datidens fællesdrift, og hvordan æbletræer skulle være indhegnet.

Tyveri af æbler blev tidligere straffet, som var det indbrud og tyveri fra ejerens hus.

Æbler som elskovsmiddel og kærlighedens formidler

Indtil forrige århundrede spillede æblet også en ganske betydelig rolle som et virksomt elskovsmiddel og som kærlighedens formidler.

Fra 1800-tallets Himmerland findes utallige beretninger om æblets anvendelse i ovennævnte sammenhæng. Bl.a. valgte unge giftelystne himmerlandske piger i det forrige århundrede allerhelst mænd med store veludviklede adamsæbler på halsen. Adamsæblets eller strubehovedets størrelse skulle være et fysisk udtryk for mænd med særlig høj virilitet, hengiven- og trofasthed.

Det var også almindeligt, at mænd i gamle dage ridsede deres eget navn i æbler og farvede navnet med flagermuseblod. Hvis den attråede kvinde efterfølgende spiste af æblet, gerne ved sengetid, skulle hendes elskovslyst og kærlighed til giveren være vækket for altid.

Også uenighed mellem ægtefolk skulle kunne blive ophævet og ganske enkelt forsvinde, hvis blot de uenige kunne dele et æble i fred og ro ved sengetid.

link: om Sohngårdsholmparken og paradisæbler
http://www.aalborgkommune.dk/borger/kultur-natur-og-fritid/natur/naturen-netop-nu/efteraar/sider/aeblehoest-i-sohngaardsholmsparken.aspx

Paradisæbler & Krydersnaps med Fenikel

Her præcis en uge efter disse glas med broncefennikelfrø og mønteblomster blev taget:

Har Akvavit med broncefenikelfrø fået en rigtig fin og kraftig smag af anis/ lakrids,
mens mønteblomsterne, tror jeg godt må stå nogle dage mere  for den gode myntesmag.

Fennikelkrydersnapsen står nu filtreret, og ser smuk og delikat ud med sin absintgørnne farve.
Sammen med glasset ved siden af, der er fyldt med paradisæbler.

Frisk  plukket  her til morgen, og nu dækket til med  Brøndumsnaps, hvor både æblerne som snapsen gerne skulle blive til en ekstraordinær dessertmundfulde om ca. 3 mdr. :-)

De bliver nu gemmes væk i et mørkt skab.: og ja meget passede er de klar til at blive givet bort,
som en personlig gave til en særlig  ven, jeg er sikker på vil værdsætte  og nyde gavernes indhold :-)

Et ur-æble ?

I min have står det et fint lille træ.

Om foråret bærer det fine æbleduftende blomster, der umiskendeligt også bærer blade som blomster ,der ligner helt almindelige æbler.

Det underlige er så, at bærne aldrig bliver større end en lille kirsebær.

Smagen er helt bestemt også som et fint æble - og smukke er de også at se på med deres blanke røde farve, her i september måned.

Jeg har forhørt mig lidt omkring, og af en anlægsgartner fået at vide, at det sikkert er en ur-æblesort det drejer sig om, og at alle æblesorter der findes stammer fra denne sort.

I år vil jeg prøve at lave  æblegelé af disse bær -som en  lidt anderledes eksotisk eksperiment :-)

Her får man fornemmelse af størrelsen.

Nem og lækker æblekage

Det har blæst temlig meget her, så masser af nedfaldsæbler.......
Hvad er så mere nærliggende, end at bruge dem til en lørdageftermiddagskage ?

så Maria gik i gang :

og fik eksperimenteret med at lave denn kage  ....

som smagte herligt, med en klat kold piskefløde!

Opskriften er nem - så hvis andre børn og barnlige sjæle får lyst til hurtigt at lave en kage, så er denne her rigtig god og gennemtestet ;-)

2 hele æg.
160 g. sukker
100 g. mel
brun farin
ca. 75 g smør
2-3 æbler i både
flødeskum.

sæt ovnen på 200 grader.
de hele æg piskes skummende med sukker
tilsat mel og hæld det i en smurt bageform.
æbler snittes i tynde både, og lægges ovenpå i et tyndt lag - gerne i et fint mønster.
drys 2-3 skefulde farin over,
skær smør i tynde skiver og fordel dem over æbler og farin.
sæt bageformen i den opvarmet ovn - i ca. 35. min.
servers lun, gerne med kold flødeskum.

Søndag

Gul er solens farve. og også for September :
 

En orgie af gul

som vi nåede at gå en tur i

Inden regnen slog ned for at nære også de fine svampe

der lige nu også pynter, i jordbunden

Tilbage efter en frisk gåtur er det rart med en hurti appetizer:

Bruchetta, med pesto, hakkede tomater fra drivhuset, hvidløg, timiam, ansjoser og gedeost

Dejlig Søndag - hvor vi fik nået lidt af hvert :-)

September haven

med besøg af venner fra skoven :

Og klipning og indflytning af sarte krydderurter :

Og det afklippet, anvendt til smuk stilleben i køkkenvinduet

, og som efter en uge endnu står som dejlig duftende buket.

Kryddersnaps af fennikelfrø og mynteblomster

Havde planer om, at plukke ægte kastanjer som vi er så heldig at have i haven, men må nok vente en måneds tid endnu, før jeg kan gøre håb om, at de er klar til min kryddersnaps projekt.

(og forhåbentlig ikke i kapløb med min lille rødhårede egern familie med det også ;-)

Men nu hvor ideen om at lave kryddersnaps ikke lige kan stanses igen, så måtte jeg prøve noget andet.

Plukkede så en stor håndfuld fennikelfrø - og nu står de der, dækket til med akvavit.

og så må jeg se, hvornår smagen har trukket nok ud, at snapsen kan sies og lagres yderligere.

Smukt ser det ud - sådan som de nu står der i vindueskarmen.

Og ja, basillikumblomsterne står endnu smukt - stadig en uge efter jeg fik afskåret dem fra planterne, da de skulle ind i huset for vinterhi.

Og da jeg alligevel var i det humør :
så prøves også med mynteblomster : .)

og blomsterne tallerkensmækker var bare så strålende i efterårs blide solskin, så de måtte også med på billedet.

Solskin på en regnvåd septembermorgen

Selv på en regnvejrsvåd morgen er der 'solskin' at finde
- og endda lige udenfor min hoveddør.

Vidunderligt skue - som jeg bare måtte fange, inden jeg skulle ud i det pulserende liv :

Ren nydelse for øjet!

Turmeric (Gurkemejerod)

Fandt disse friske rødder i en asiatisk butik : små aflange rødder, spinklere end ingefær, med  rødligt skind.

Som rå, har de en smuk intens orange farve, og smager  lidt  af en mellemting mellem mild ingefær og gulerod. Turmeric stod der på indpakningen.

Hjemme, og ved hjælp af Google, fandt jeg så ud af, at det drejede sig om Gurkemeje, og i øvrigt i familie med Ingefær.

Hidtil kendte jeg kun gurkemeje, som en finmalet krydderi, mest anvendt for at give maden en smuk gylden farve, da den i pulverform ikke har så meget smag, så det gør den store forskel.

Jeg fik lyst til prøve roden,  som finhakket drys over et par små torskefileter, sammen med lidt fra urtehaven:  frisk koriander, hvor  både blade som de grønne korianderfrø blev anvendt, samt lidt franske esdragon og spansk kørvel ,som jeg tænkte ville passe godt sammen med den friske gurkemejerod.

Det blev til denne ret ,som er rimelig nem at lave, og passer sig selv i ovnen, sammen med de skivede flødekartofler der blev bagt med lidt rødløg og små cherrytomater fra mit lille drivhus:

Opskriften er her hvis du får lyst til at prøve den :

til 4 personer:

4 små torskefileter

1 frisk gurkemeje

1 hvidløg,

lille håndfuld frisk fransk esdragon

lille dusk friske koriander (blade + evt. frø)

en håndfuld frisk spansk kørvel

olivenolie

en kop tør hvidvin

Frisk Salturt (kan undlades)

,,,,,,,,

tilbehør:

kartofler,

1 rødløg

1 hvidløgsfed

en håndfuld  modne cherrytomater

lidt piskefløde

..........

Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)

Skær først kartoflerne i skiver og læg dem i en oliesmurt ovnfast fad sammen med rødløg i både samt cherrytomater. Drys lidt hvidløg over, samt salt og peber, Hæld lidt piskefløde over og sæt fadet ovnen.

Skræl gurkemejeroden og hak dem groft, krydderurter ranses fri for stængler og hakkes fint. knus et fed hvidløg og bland det med krydderurterne.

Smør et ovnfastfad med lidt olie, læg en bund af salturt (hvis du har det, ellers bare undlad) Læg  4 torskefilet (gerne med skind på bagsiden) ovenpå salturten. Drys gurkemeje og krydderurter over fisken, krydder med lidt salt og peber.

Dryp fiskene over med lidt olivenolie og hæld ca. et glas hvidvin over.

Sæt fadet i ovnen i  ca. 10- 15  min før kartoflerne også er klar og er let gyldenbrune på overfladen.

(alt efter fiskfileternes størrelse - de skal blot lige være gennemstegt og fast og hvid i kødet)   

Velbekomme!

Kryddersnaps, nødder og kastanjer

Og så er sason for græsslåning vel snart forbi... :-)

Der er desværre ikke så mange æbler på træerne i år, tilgengæld er der herlig masser nødder, - snart er de til at spise som de er, og resten skal naturligvis indsamles til vinterens desserter.

og ægte kastanjer er der faktisk også i haven.

Selve kastanjerne bliver desværre aldrig så store (højst hasselnødstørrelse)

I år har jeg tænkt mig at prøve noget helt nyt,
for trods alt at udnytte disse lidt eksotiske spisekastanjer fra haven.

Overhælde dem med snaps og lade den trække nogle uger, og måske være heldig at få en fin og aromatisk snaps, der kan nærme sig *grappa*, som man kender fra Italien :-)


Gode opskrifter vil jeg være taknemmelige for at få, hvis der skulle være nogen, der sidder inde med bedstemor/far's hemmeligheder ;-)

ellers går jeg bare i gang - og forsøger mig frem, for eksperiment og fornøjelsens skyld :-)

Haven i August

Så er der blevet 'nedlagt' lidt flere marksten langs krydderurtebedet.
Det er sjovere at tumle med store marksten, end at gå til fitness.


Begge dele giver muskler til overarme, men jeg foretrækker dog også at få sidegevindster som f.eks. frisk luft og duft med i købet ved at rode i min have.
og så er det tilmed gratis, og meget af det har jeg glæde af at kunne supplere med til min madlavning :-)

Det nye bed langs med stien trives, som om det er blevet anlagt for måneder siden, selv om det dårligt nok er 2 uger siden, jeg fik det etableret og plantet til.

Al den regn der efterfølgende har væltet ned fra himlen, har været til stor hjælp.

Morgenudsigt til min vilde eng, også taget her til morgen.

Det har virkelig givet fin perspektiv og dybde, efter birketræerne fik fjernet de nederste grene, som dækkede for meget af baggrunden.

For et par dage siden, fik vi sat den lille låge ud til engen, så det er nemmere lige at gå en lille tur mellem alt det vilde der gror der.

Næste plan er, at få lagt lidt sten under det lille bord og stol, så græsset kan slås omkring den lille sideplads, uden at jeg skal flytte bord og stol hver gang.

Praktisk doven må man være ;-)

Taro, rodfrugt fra østen.

Forleden stiftede jeg bekendtskab med en rodfrugt, som jeg ikke har prøvet før:

Taro hedder den, og er vel en mellemting mellem jordskokker og kartofler, hvis jeg selv skal beskrive den, efter jeg nu har smagt på den.

Den er lidt klæbrig i overfladen når man skraller den, men ellers som en kartoffel, og kan behandles og serveres som sådan, fik vi at vide i en kinesisk butik som handler med friske grøntsager fra østen.

I mangel af bedre, og efter jeg havde kogt rødderne, fandt ud af, at den også har lidt af let sød & nøddeagtige smag som jordskokker, så tilberedte jeg den selv, udfra en opskrift jeg har med jordskokker, hvor dressingen til rødderne er med sesamolie, der giver en karakterisk smag, som passer så godt til jordskokker.

Og resultatet viste sig at være en ok disposition.

Dvs. skrallet og kogt (lidt mindre tid end du vil gøre med kartofler, da den som jordskokker, godt kan blive melet hvis de koges for længe -erfarede jeg - mine fik 5. min. for meget, da jeg kogte dem i 20 min. som jeg ville ha gjort med kartofler)

men ellers fine og heldigvis stadig lidt faste indeni

Derefter rørte jeg en dressing med Sesamolie, soya, citron,hakket ingefær, hakket hvidløg lidt honning, salt & peber, skar de største af rødderne i kvarte, og lod dem trække lidt tid i dressingen og blive kolde der..

De blev serveret som tilbehør, med bund af rukolasalat for at supplere den med en smule bitter smag.

........

Jeg har så forsøgt at google lidt, for at vide lidt mere om rodfrugten, og i søgningerne fandt jeg også ud af, at roden også anvendes til desserter, chips af rodfrugten skulle være lækre osv.osv. så der er mange anvendelsesmuligheder åbenbart.

Her lidt om planten : Gourmethaven


og (hvis man også vil forsøge at dyrke den selv) (desværre kun på engelsk, da ikke meget oplyses på dansk: Let's plant

Figentræ og rød basillikum

I april måned fik jeg en lille forpjusket 'pind' foræret .....

Det var resterne af et figentræ, som måtte væk, da facaden på et hus skulle renoveres og det desværre stod i vejen for renoveringsarbejdet og nærmest var blevet trampet ihjel.

Lidt rodværk var der trods alt på pinden - så den fik straks lidt jord omkring sig, og så måtte jeg se, om den ville trives med lidt ekstra pleje.

Jeg har tidligere haft et figentræ, der hvert år siden jeg plantede det for 17 år siden , trofast har givet rigtig mange og lækre figner fra sig.
Det står der endnu, i mit gamle hjem, og mine børn har heldigvis stadig glæde af, at kunne plukke solmodne figenfrugter fra det. Jeg lagde mærke til træet forleden- fyldt med store og små figenfrugter. Jeg vil tro, det bar omkring 100 frugter.

Det undrer mig i øvrigt, at det kan trives lige så fint her i norden, som længere syd på, hvor synet af store figentræer er mere naturligt. Og selv de frugter, der ikke når at udvikle sig store nok i løbet af den korte danskesommer, overvintrer fint på træet, og fortsætter blot med at vokse og modnes videre i løbet af næste sason.

At sætte tænder i et fuldmoden figenfrugt, som man lige har plukket fra træet, er virkelig en særlig fornøjelse

Nå, men pinden er kommet sig - og står nu med fine karakteristiske blade.

Om et par måneder vil jeg flytte det igen til det nye bed, ved siden af det lille hængepil lige midt ud for det lange havebord, hvor det gerne skulle få lov at vokse i fred, og som opstammet, forhåbentligt ende med at give et 'tag' og let skygge, samt være med til at give fin stemning omkring bordet og det etablerede halvlukket gårdmiljø og oase, der gerne skulle komme ud af det.


Og så et enkelt billede fra drivhuset.

En variant af basillikum, med smukke lillagrønne blade.
Købt som 2 små potteplanter fra supermarkedet's grøntsagsafdeling,
og som blev plantet i drivhuset, lige efter det stod færdigt i maj måned.

Nu er de vokset sig nærmest til nt mindre buskstørrelse, og har kunnet give i overflod af velduftende blade til sommerens salater og til en af mine helt enkle men velsmagende ynlingssommerretter:
Tomat med mozarella dryppet med olivenolie og balsamico...
og så rigeligt drysset over med basillikumblade.

Inden frosten bliver de sat i store potter og taget ind i huset.
Så kan de komme ud igen, til næste forår.

Basillikumplanter kan faktisk blive en del år gamle, hvis man blot sørge for,
at de aldrig fården mindste frost, og husker at vande dem, med jævne mellemrum.

Søndag i stille regn, og havebilleder fra en dryppende søndag:-)

Det er bare perfekt vejr :-)
Hele dagen i går har jeg nemlig gået og arbejdet med mit nye bed (1ste etape).

Dels for at afskærme udsigten mod parkeringspladsen, dels for at samle alle mine krydderurter i ET område af haven.
Først fik jeg fjernet adskillig læs mere af stenet jord og græstørv, og slutteligt erstattet det med bedre jord fra muldvappeskud på græsplænen (de skulle alligevel væk), der hvor meget af det stenet jord var fjernet.

Først derefter kunne jeg gå i gang med selve opgravning og flytning af div. kraftige krydderurter samt jordskokker, der før har stået langs et hegn, (det sidste mest for at danne 'baggrundsvæg' for krydderurterne, og for at dække af for udsigten til parkeringsplads og garage)

Store klumper af mynter, broncefennikel, citronmelisse og spansk kørvel samt jordskokker blev gravet op og efterfølgende vandet godt til i det nye bed,

 Sti mellem det forhøjede krydderurtebed og skyllebord,

lagt med store flade marksten der falder godt ind i miljøet.

For enden det nye bed med broncefennikel, mynter, citronmilesse m.m. 

men trods alt kunne planterne ikke undgå at 'hænge lidt med hovedet' efter omplantning.

Her til morgen kunne jeg så med stor glæde se, at alle planterne havde rejst sig fuldt op igen, og vejret er - som om jeg havde bestilt det - været fin fin støvregn og let overskyet fra tidlig morgenstund :-)

  

s

mit uundværlige krydderurtebed

Så selv om det nok var en 'barsk omgang' for bl.a. broncefennikel og mynter, at blive flyttet midt i al deres blomstring, så står de allerede nu, som om de altid har stået der - uden mén og 'hængehoveder', og selv de meterhøje jordskokker strutter ligeledes rank op mod himlen med deres top igen.

Nu mangler der blot den anden halvdel af bedet, på den modsatte side af et lille hængende piletræ, som er det eneste der stod oprindeligt, hvor den stenede jord nu er gravet op omkring,

Når bedet er helt færdigt kommer det så til at stå og danne centrum for det aflange bed. Men det må jeg vente lidt med, indtil jeg få leveret og tilføjet et læs god muldjord til den del

Og godt det samme - for jeg kan godt mærke på min ryg, at jeg har været lidt for hård ved den i går. At hakke og grave i et tidligere gruset indkørsel og parkeringsplads for biler, for at gøre det klar til at planter kan gro, kan i hvertfald godt mærkes :-)

Så det er helt perfekt med støvregn i dag. og jeg kan nøjes med bare at gå lidt rundt,

og nyde resultatet af anstrengelserne fra i går, mens alt det nytilplantede i den færdige del, nu kan klare sig selv.

huset set fra plænen og engen, med skoven som baggrund.

Og så tage nogle Stemningsbilleder fra en dryppende søndag,

Udsigten mod den fredlige eng, som selv på en gråvejrsdag er skøn at skue: :

Rucola, min favorit salat.

Jeg synes ikke der findes en salat, der har så god en smag som Rucola, og som kan anvendes på så mange varierende måder som denne salat.

Og så er den tilmed nemt at få til at gro, hvis man bare har et lille stykke jord.

Faktisk sår den sig nemt, hvis man blot lader frøstanderne være - så skal der nok myldre masser af nye blad op fra tidligt forår ... helt af sig selv.

eller som jeg også gjorde sidste år, for at sikre mig en god høst, fik plukket frøkapslerne fra dem jeg lod stå som gik op i stok, og opbevare dem i en konvolut på et tørt sted, og så drysse dem (ikke for tæt) på et lille stykke bar jord med ca. 1 md's mellemrum i løbet af hele denne sommer.

Her i august for sidste gang , så har jeg faktisk frisk rucola at plukke løs af, helt til Nov. md. hvor kulden og frosten begynder at få fat.


Og så SMAGER egen avl på en helt anden måde, end de 'forkølede' supermarkedsudgaver, som er fremavlet så effektivt med alskens kunstmidler, at al smagen er forduftet, og er som det rene vand at sammenligne, med dem man nipper løs af fra haven, der tilmed er helt gratis.

Selv bruger jeg som sagt rucola i utallige varianter - både til kolde og varme retter.

Mange kender sikkert godt pesto af basillikum, pinjekerner, permasan, hvidløg og olivenolie. Fantastisk til pasta, som enkel hovedret, eller som tilbehør eller 'fortyndet' som dressing til salat. Prøv med rucula, evt. tilføjet lidt ansjoser - bare som en ny variant.

Rucola smager også rigtig lækker, lynvendt i smør eller olivenolie på panden,
så de stadig er sprøde, med et dryp citron til sidst, og evt. drysset over med ristede pinjekerner eller solsikkekerner, eller hakkes fint og tilføje dem i en sauce til en fiskeret.

Prøv det i stedet for persille i en persillesauce, lige som de kan anvendes på samme måder hvor du vil ha brugt spinat.

Sammen med tomat og mozarella, i stedet for basillikum, eller som hakket drys over div. supper.
I Sandwich-brød sammen med kylling, kød eller fisk, og naturligvis i enhver blandet salat :-)

Haveplaner i August

Nu er alle de planter der blev plantet i drivhuset vokset sig store, og vi er begyndt at kunne høste modne tomater, peberfrugter og agurker.

Kiwien er næsten gemt bag tomatplanterne, men jo, der er også frugter på den - fine små mini-kiwier som vi snart kan smage første høst af :-)

Midt i alt det grønne i drivhuset, har jeg og en veninde også kunnet sidde, en dag hvor der var varmt og behageligt derinde , selv om vinden ruskede voldsomt udenfor:-)

Der kunne lige klemmes et par magelige havestole ind ,og ovenikøbet et par mindre klapstole til at sætte vores føderne op på.... og der sad vi stor del af eftermiddagen

og råhygge i adskillige timer :-)



Nå, men den egetræsplanke som egentlig var tiltænkt, at skulle anvendes til en del af et praktisk udendørs vask, blev jo hurtigt lavet til et stort velfungerende havebord i stedet. (vi kunne ikke nænne at skære hul i den 4 meter lange og smukke planke)

Placeret foran og langs det hævede krydderurte bed, har det fungeret perfekt, og her har vi lige siden kunne sidde omkring bordet, fra tidlig morgen med 1. kop morgenkaffe til sent ud på aftenen, og nyde solens bevægelse over himlen indtil solen går ned og maler himlen rød, før den helt forsvinder og giver plads til nattens mørke.

Nu har jeg så OGSÅ fået et stort lækkert firekantet og massiv mahognibord på 2 kraftige sortmalet jernrammer.Så også det praktiske udebord til at vaske og snitte grøntsager m.m., som jeg har ønsket mig fra første færd, også kommet i 'hus'.

Det står nu placeret på den modsatte side af havebordet, adskilt af krydderurtebedet, der nu står i midten mellem bordene. Funktionelt og praktisk på alle måder, og som giver helhed omkring hele gårhavemiljøet, som vi har fået ud af hele arrangementet.


For et par uger siden var jeg forudseende nok til, at jeg fik lagt store flade mark sten, der hvor det nye 'udebord' nu er placeret, og fungerer som fin og fast grund til bordet.

Selve bordet er stort nok til, at det sagtens kan integreres med en grill, i modsat side af hvor vasken skal placeres. Så får vi faktisk skabt en super 'udekøkken', hvor man kan komme til fra alle sider, og som også kan fungere perfekt som 'buffet' til det store bord, når vi er mange.

Og nu kan jeg snart gå i kast med at færdiggøre og udvide med et nyt bed, der kan 'indramme' helheden til en lille oase omkring arbejdsbord, krydderurtebed og det store havebord, og samtidig dække af for garagen og parkeringspladsen i den modsatte ende af haven.


Når vi sidder omkring bordet får vi så 'kun' udsigt til haven omkring huset, og den store åbne og vilde eng, der står med store klynger flotte vilde blomster mellem gran og birketræer.

Forarbejdet er gjort, og der mangler blot at få tilføjet et læs god muldjord, til erstatning for den magre og stenede jord der var, så kan jeg begynde at plante løs, og få suppleret med forskellige planter jeg har fået foræret, og som blot står og venter på, at jeg får dem gravet op, og få dem alle plantet i det kommende bed.

Jeg glæder mig :-)

Hjemmelavet Sushi

som børnene hyggede med at kreere for os .

Skøn week-end mad, indtaget ved det store egetræsbord i haven.

Et festmåltid

Og ikke ringere afsluttet med en fløjelsblød og luftig hvid chokolademousse, som min datter overraskede os alle med

Det nåede vi desværre ikke at tage billede af, da portiornerne forsvandt hurtigere end kameraet kunne nå at bive hivet frem ;-)