Man behøver ikke at eje....

Så starter jeg forfra med med 'min' nye have.......... som rettere er min venindes.

Der ejer denne skønne perle af et klassiskbygget hus fra århundredskiftets, 

og skøn, men lidt forsømt have, der godt kan bruge en ekstra hånd :-) '

Dagligt  glædes jeg over min fine lille bolig jeg har fået indrettet på første sal, 

og ikke mindst udsigten jeg hver dag kan nyde fra mine vinduer.

Og lige nu kribler det overalt med forårs grønt - selvfølgelig også med skvalderkål og brændnælder.

Skvalderkål, har jeg det fint med - ukrudt eller ej- og spæde blade  er skønne og vitaminrige, 
og langs stier og steder, hvor selv skvalderkål er skøn at skue - frem for asfalt eller gold jord.

Dog virker de mere end provokerende i et rosenbed, og især når de er ved terrasse og stentrapper tættest på huset, hvor der kan være så meget andet bunddække, der vil klæde roserne langt mere.....lavendler eller krybende timian f.eks.  

Og da min veninde slet ikke har noget i mod, at det kribler i mig for at rode i hendes have,

Så er de første spadestik taget, nu hvor foråret for alvor inviterer til haveaktivitet.

Det bliver nok ikke lige med det første måneder, at der overhovedet kan plantes andet, 

for der er lige et større netværk af årgamle skvalderkålrødder der skal overvindes først. 

Og det er umuligt at få fjernet alle rødder på en gang, uanset hvor grundig man er. 

Men kampen er sat i værk med de første spadestik .... Og jeg vinder som regel :-) 

Så bliver det spændende at se hvordan denne have udvikler sig 

Der er heldigvis  nok at ta' fat på,  for min haveglæde!  :-) 

Forventningens glæde, og ekstra små glæder med egne planter.

 Bl.a. Min store 5 år gamle bronze farvede basilikum, der om sommeren kunne blive meter høj, overlevede ikke sidste flytning, så nu forsøger jeg igen med helt små spire at få erstattet min tabte 'skat'.
Her som små skud, får de deres første vækstperiode sammen med et opstrammet oliventræ,  senere behøver de en krukke helt for sig selv.

Lige som tomater, agurker, peberfrugt  i krukker, der kan stå lige så varmt og beskyttet i havestuen som mit gamle drivhus Jan byggede til mig i Gurre.

Et lille krydderurtebed blev også plantet til igår, med div uundværlige urter, der gør
madlavning rigt og varieret i smags og sanseindtryk, selv med de simpleste råvarer som hoved bestanddel i et måltid.

   

Ekstra glad blev jeg også, da jeg så lille skud fra min broncefennikel - en af de få krydder urter jeg tog  med fra Gurre, og i al hast bare havde gravet ned et sted i haven under flytteriet. Den havde overlevet og tittede nu frem fra jorden - et glædeligt gensyn, som en god ven der  kom hjem fra en længere rejse :-) 

 

Den er nu pottet i en krukke for sig selv, så jeg kan holde ekstra godt øje med dens videre vækst.
Senere får den en mere permanent plads, hvor den kan blive stor som en busk og sprede frø fra sig.

Jeg ved godt, at det ikke koster meget at købe en ny plante fennikel, men det betyder noget for mig, at det er ens egne små 'børn' man kan dyrke videre på:-)