Så blev min søn 18 år...... og med et også blivet officiel 'myndig'.
Jeg har nu altid betragtet ham som en selvstændig person(lighed) - og har aldrig haft grund til andet.
Et menneske, der besider bemærkelsesværdige egenskaber, der gør, at når jeg tænker tilbage på alle hans leveår, så har det altid været sådan, at uanset hvem - ung eller gammel, ønsker hans nærhed, når de først har mødt ham.
En medfødt 'evne' og aura, af naturlig ro og balance. Der hvor han er, føler alle sig godt tilpas.
...........
Jeg er taknemmelig for min søn -og stolt af ham - nøjagtig for det menneske han er, og som er godt på vej til, også at magte, at stå helt på egne ben, med alt hvad det måtte indebære!
Tanker fra en mor, der føler sig mere og mere 'overflødig', men altid været tryg ved, alt det der må passere ham og hans helt egen livsbane, at godt og ondt,vil han magte :-)
