mandag den 21. april 2014

Forventningens glæde, og ekstra små glæder med egne planter.

 Bl.a. Min store 5 år gamle bronze farvede basilikum, der om sommeren kunne blive meter høj, overlevede ikke sidste flytning, så nu forsøger jeg igen med helt små spire at få erstattet min tabte 'skat'.
Her som små skud, får de deres første vækstperiode sammen med et opstrammet oliventræ,  senere behøver de en krukke helt for sig selv.


Lige som tomater, agurker, peberfrugt  i krukker, der kan stå lige så varmt og beskyttet i havestuen som mit gamle drivhus Jan byggede til mig i Gurre.





Et lille krydderurtebed blev også plantet til igår, med div uundværlige urter, der gør
madlavning rigt og varieret i smags og sanseindtryk, selv med de simpleste råvarer som hoved bestanddel i et måltid.

   


Ekstra glad blev jeg også, da jeg så lille skud fra min broncefennikel - en af de få krydder urter jeg tog  med fra Gurre, og i al hast bare havde gravet ned et sted i haven under flytteriet. Den havde overlevet og tittede nu frem fra jorden - et glædeligt gensyn, som en god ven der  kom hjem fra en længere rejse :-) 

 


Den er nu pottet i en krukke for sig selv, så jeg kan holde ekstra godt øje med dens videre vækst.
Senere får den en mere permanent plads, hvor den kan blive stor som en busk og sprede frø fra sig.

Jeg ved godt, at det ikke koster meget at købe en ny plante fennikel, men det betyder noget for mig, at det er ens egne små 'børn' man kan dyrke videre på:-)


2 kommentarer:

  1. Skønt at du igen blogger Ann,
    Jeg har skrevet en lille henvisning på min egen blog, og sat dig på min blogroll! God weekend til dig, KH, E

    SvarSlet
  2. I lige måde Elin, dejligt gensyn både her og på FB. Og tusind tak !
    Kærlig weekend hilsen
    Ann

    SvarSlet