lørdag den 21. august 2010

Haven i August

Så er der blevet 'nedlagt' lidt flere marksten langs krydderurtebedet.
Det er sjovere at tumle med store marksten, end at gå til fitness.


Begge dele giver muskler til overarme, men jeg foretrækker dog også at få sidegevindster som f.eks. frisk luft og duft med i købet ved at rode i min have.
og så er det tilmed gratis, og meget af det har jeg glæde af at kunne supplere med til min madlavning :-)

Det nye bed langs med stien trives, som om det er blevet anlagt for måneder siden, selv om det dårligt nok er 2 uger siden, jeg fik det etableret og plantet til.

Al den regn der efterfølgende har væltet ned fra himlen, har været til stor hjælp.

Morgenudsigt til min vilde eng, også taget her til morgen.

Det har virkelig givet fin perspektiv og dybde, efter birketræerne fik fjernet de nederste grene, som dækkede for meget af baggrunden.

For et par dage siden, fik vi sat den lille låge ud til engen, så det er nemmere lige at gå en lille tur mellem alt det vilde der gror der.

Næste plan er, at få lagt lidt sten under det lille bord og stol, så græsset kan slås omkring den lille sideplads, uden at jeg skal flytte bord og stol hver gang.

Praktisk doven må man være ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar