Paradisæbler

Nu faldt jeg så over denne interessante side om paradisæbler:


og det må mit træ som jeg skrev om forleden dag,  helt sikkert også være. Selv om jeg ikke havde tænkt, at æbler kunne være så små - selv som paradisæblesort.

Ved så nu, at også indenfor paradisæblesorter findes utallige sorter !

Og så var der også yderst interessante og brugbare opskrifter på anvendelse af æblerne:
.......

Opskrift på paradisæblesnaps

Alle sorter af paradisæbler kan i princippet anvendes til kryddersnaps. De bedste til formålet er dog de røde paradisæbler, og gerne dem med rødt farvet æblekød. Paradisæblesnaps er særligt velegnet at nyde til desserter og søde kager.

•Fyld et glas med skruelåg op med rene, hele røde paradisæbler, gerne med stilken siddende på. Æblerne overhældes med Brøndums snaps eller den mere neutrale Brøndums snaps klar. Foretrækkes en sødere smag, er det en god ide at søde æblerne med et par spiseskefulde honning eller råsukker.

•Lad essensen trække 2-3 måneder et mørkt og køligt sted.

•Efter endt trækketid filtreres essensen gennem en thepose eller et kaffefilter og fortyndes evt. med ren Brøndums snaps, alt efter hvilken smag, der foretrækkes.

•Den drikkeklare kryddersnaps hældes på en glaskaraffel, hvor den virkelig kommer til sin ret og præsenterer sig flot.

Opskrift på syltede paradisæbler - a'la Sohngårdsholm

Hele syltede paradisæbler kan blive et både velsmagende og ganske raffineret tilbehør til bl.a. isdesserter og som pynt på kager.

•1 kilo paradisæbler, gerne fra en af de små rødfrugtede sorter
•750 gram råsukker eller honning
•1/2 liter vand
•1 teskefuld vanilje
•1 teskefuld flydende atamon

Paradisæblerne skylles grundigt, kommes i en gryde og overhældes med koldt vand. Når vandet koger, tages æblerne op og kommes i koldt vand. Råsukker eller honning og 1/2 liter af kogevandet koges til en lage, hvori æblerne koges møre i en mindre portion ad gangen. Små æbler skal koge i 3-4 minutter, større æbler i 8-10 minutter. Efterhånden som æblerne koges færdige, kommes de i små atamonskyllede glas med skruelåg. Når alle æbler er færdigkogte, gives lagen et opkog, skummes og overhældes de kogte æbler i glassene. Desuden tilsættes atamon og vanilje lige før glassene lukkes med skruelåg.


Æbletræets kulturhistorie kort fortalt

Et besøg ved Paradisæblesamlingen i Sohngårdsholmsparken kan også få en spændende kulturhistorisk dimension ved bare en smule indsigt i æbletræets spændende historie og store betydning gennem tiden. Æbletræet er en af vore ældste og vigtigste kulturplanter, som mennesket har dyrket og forædlet på i flere tusind år.

Hos grækerne fortaltes myten om æbletræet, skabt af Dionysos og skænket til Afrodite, gudinden for kærlighed og skønhed. Kristendommen overtog symbolet i skabelsesberetningen med Adam og Eva-fortællingen.

Navnet paradisæble, som vi nu om dage bruger til navn på småfrugtede pryd- og pynteæbletræer, kan henføres til ovenstående spændende historie, hvor også begreber som kærlighed og fristelse berøres.

Også i den nordiske mytologi har æblet spillet en vigtig rolle, bl.a. i historien om hvordan Yduns æbler, skænkede guderne sundhed og evigt liv.

Hvornår vi her i Danmark er begyndt at forædle og pode æbletræer vides ikke, men sikkert er det dog at middelalderens munke har indført æblesorter fra Sydeuropa med sødere smag end de oprindeligt forekommende æbletræer.

Den ældste kendte danske gengivelse af æblefrugten er i øvrigt ganske lokal og stammer fra 1100-tallet, hvor æblet blev brugt i seglet til Vor Frue Kloster i Aalborg. Omkring år 1180 lod abbed Vilhelm indforskrive podekviste fra Frankrig til Danmark; hermed grundlagdes sandsynligvis frugthaven ved Æbelholt Kloster på Hillerødegnen.

Selve ordet æble forklarer også ganske mange kendte stednavne bl.a. øen Æbelø og byen Ebeltoft. I Jydske Lov fra år 1241 og i Danske Lov fra år 1683 beskrives, hvordan abildgårde var undtaget fra datidens fællesdrift, og hvordan æbletræer skulle være indhegnet.

Tyveri af æbler blev tidligere straffet, som var det indbrud og tyveri fra ejerens hus.

Æbler som elskovsmiddel og kærlighedens formidler

Indtil forrige århundrede spillede æblet også en ganske betydelig rolle som et virksomt elskovsmiddel og som kærlighedens formidler.

Fra 1800-tallets Himmerland findes utallige beretninger om æblets anvendelse i ovennævnte sammenhæng. Bl.a. valgte unge giftelystne himmerlandske piger i det forrige århundrede allerhelst mænd med store veludviklede adamsæbler på halsen. Adamsæblets eller strubehovedets størrelse skulle være et fysisk udtryk for mænd med særlig høj virilitet, hengiven- og trofasthed.

Det var også almindeligt, at mænd i gamle dage ridsede deres eget navn i æbler og farvede navnet med flagermuseblod. Hvis den attråede kvinde efterfølgende spiste af æblet, gerne ved sengetid, skulle hendes elskovslyst og kærlighed til giveren være vækket for altid.

Også uenighed mellem ægtefolk skulle kunne blive ophævet og ganske enkelt forsvinde, hvis blot de uenige kunne dele et æble i fred og ro ved sengetid.

link: om Sohngårdsholmparken og paradisæbler
http://www.aalborgkommune.dk/borger/kultur-natur-og-fritid/natur/naturen-netop-nu/efteraar/sider/aeblehoest-i-sohngaardsholmsparken.aspx