I disse dage hvor så snart man lukker øjnene op - og ser en strålende klar blå himmel og solskin fra kl. 6. om morgenen ---- så kan man ikke undgå at tænke på Middelhavet's klare blå farver..
Og her til morgen bevægede tankerne endnu længere væk - til de Vestindiske øer: Sct. Thomas, Sct. Croix og Sct. Jan.
Sådanne klar og blå farver var nemlig også typisk syn at stå op til .... strålende sol, blå himmel .... og man kunne vade lige ud fra hotelværelset, og svømme ud fra egen strand, hvorfra man 2 min. efter, kunne ligge på den flydende ponton, slikke solskin, vågne langsomt, dovent og uforstyrret op.
Og tænk! at disse små øer engang har tilhørt Danmark. Så anderledes - og alligevel spores trækkerne fra hin tid, med de stadig eksisterende danske gadenavne på Sct. Thomas. Følelsen af at være 'hjemme', og alligevel så eksotisk fremmede som de er.
Historiske træk kunne man møde overalt. Sukkerrørsplantager og bygninger der har repræsenteret danskernes tilstedeværelse.
Mellem øerne kunne man selvfølgelig sejle til og fra. Men hurtigst var det med de små flyvemaskiner, der kunne lande på vandet. Plads til 3-4 mennesker af gangen. og en behagelig måde at komme rundt.
Sct. Jan (Sct. Juan) , den mest uspolerede mens Sct. Croix som er den største, bar præg af de store luxus-liners ankomst og afgang, med hundredvis af endags turister.
1. gang jeg var der, var det med min elskede svigermor :-)
Vi skulle egentlig ha været en tur til Østrig - men dengang var flybilletterne så dyre, at jeg impulsivt foreslog, at tage til De vest indiske øer i stedet ( .... det kostede faktisk kun nogle få tusinde mere - så det gjorde vi naturligvis - hvorfor ikke ? :-)
Dengang opholdt vi os mest på Sct. Thomas. med historisk vingesus, dog også kraftig og skamfyldt minde, om tiden hvor slavehandel m.m. var noget danskerne aktivt deltog i.
Vi holdt ofte til i Anna's hus midt på dagen - hvor der var en lille eksotisk gårdhave, hvor vi sad under de gamle træer, der filtrerede den mest flimrende sommersol og gav skygge. En lille 'sugarbird' plejede at komme og holdt os med selskab ... som navnet antyder elsker den sukker, og hoppede fornøjeligt rundt på vores bord.
Faktisk var syn af fugl en sjældenhed, for det var kun nogle få år efter Orkanen ( Hugo tror jeg den hed) havde raseret øen voldsomt, så fuglene først et par år efter, var begyndt at komme tilbage på øen igen.
En aften havde vi også en særlig fornøjelse, at sejle med på en af de gamle 3 mastet stor dansk sejlskibe, der tilfældigvis var på de kanter, med unge mennesker fra danmark, der var på 'dannelsesrejse' mener jeg. Der var middag og drinks på skibet, som vi fik serveret under fulmåneskær!
Forsøgte i øvrigt at pudse al min charme, da jeg fandt ud af, at der også var chance for at komme med på en speciel nattetur med lokal naturfrednings medarbejdere, for at se skildpadder komme i land, for at lægge deres æg. lige i de dage vi var der. Jeg var desværre for sent ude - for de få antal der var tilladt var fuld besat, og jeg kunne intet gøre. Det ville ellers ha været en sjælden oplevelse at få med.
2. gang var anledningen min ex-mands 40 års fødselsdag. han havde ønsket sig en rejse, i stedet for en formel 40 års fest. Så der spanderede vi en luksusrejse for 2 personer, med base i den mindste af øerne - Sct. Jan, og dens fantastisk uspoleret skønne natur, med ubeskrivelig koralhvide strande og ganske få luxushoteller, der nærmest var fine og elegant indrettede lejligheder, der faldt ind i naturen, og med fantastisk udsigt til egen strand.
En årrække ejede Rokkefeller Øen San Jan, og forærede den til USA, mod lovning på at øen skulle bevares som delvis fredet Ø. Derfor har den undgået 'belastende' hotelbyggeri som masseturisme til fordel for bevarelse af dens skønne natur.
Det var også på Sct. Jan, at jeg fik smag for undervands verden, og lysten til at lære at dykke. Dengang kun med en snorkel - hvor man fra overfladen kunne følge en undervands naturreservat. Vandet var så klart, som man kunne drømme om - og alt var tydeligt at se i de mindste detaljer. Fantastisk favna med uspolerede koraler og utallige fisk i alle former som farver.
Og var det ikke nok - kunne vi tage på udflugt, til de endnu mere uspolerede og ubeboede øer, der er spredt i området. At gå langs en strand, med kokospalmerne helt ud til strandkanten. Se sine fodspor helt alene i det krid krid hvide koralsandstrand , kaste sig ud i det lækre, tempererede og klare vand for at blive kølet lidt ned. En saliggørende oplevelse, som at føle sig værende på Robinson ekspedition.
Og når vi ved aftentid, kunne sætte os ved middagsbord, og få serveret den ene mere fantastisk velsmagende og friskfanget fisk og skaldyr efter det andet, uanset om det var grillet, kogt eller stegt - ja så havde ens krop og sind en velværds følelse, der var ved at briste af toooo-much! :-)
Uhhh!!! lige nu får jeg lyst til en frisk kokos serveret - med et lille hul til sugerøret - noget af det mest læskende drik man kan tænke sig på en varm sommerdag :-)
Buck Island - (ubeboet ø med fantastisk koralrev og som på billedet kridhvid strand som kommer af pulveriseret koraler, som det fineste blødeste 'sand')
Ingen kommentarer:
Send en kommentar