fredag den 14. maj 2010

Dykkerferie

 
Posted by Picasa

Klik på billedet til film:
En dykkerferie - aktiv, afslappende, farverig, romantisk...
Dejlig 'primitiv', anderledes & i pagt med naturen

Det hele på en gang :-)

Marsa Alam ved Rødehavet, hvor jeg og min tidligere kæreste tilbragte en uges ferie sammen, for ikke så mange år siden .... mest af dagens timer under vandet, langs koralrevnes varieret fauna: Tusindvis af liv i utallige varianter. Vægtløs 'svævende' i en hel anden verden af strålende juveler. Eventyr med ny fortælling, for hver nyt dyk vi foretog os.

På land boede vi lige ud til strandkanten, hvorfra koralrevne åbnede sig, på samme måde som de skønneste kraterne, der åbner sig for foden af ens fødder på Grand Canyon, så snart vi gik ca. 50 meter ud i vande, og lod os langsomt glide ud og længere og længere nedad.

Der lige ved vandkanten, havde vi vores beduin telt og vores 'hjem' for ugen.
Indenfor teltet, var der, direkte på sandet, blot slået et par lette senge op, med tynde lagner som dyne for de varme nætter, en lille reol, hvor der var plads til lidt tøj & stearinlys på et lille bord ....

Når vi var blevet næret dagen igennem med synsindtryk, flimrende sol & varme til lands, mens kroppen var gjort fysisk træt - særlig til vands, på en aldeles behagelig måde. Og efter hyggelig middage under palme parasollerne, kølende drinks ved solnedgang & vores fodaftryk på det stadig gloende varme sand ...

så var det Yderst behageligt, at ende dagen med, at sove ude i den friske luft.
Kun beskyttet af det tynde hvide telt, hvorfra vi i stearinlyset's skær, kunne se lige ud til de blinkende stjerne himmel på 1. parket, mens vi uundgåeligt blev trukket ind i natten's hvile, ved lyden fra de svage bølgeskvulp, som søvndøsende melodi, der lod os lade op til endnu en ny dag på eventyr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar