søndag den 9. maj 2010

Ligegyldighed

Mainstream af mangfoldig ligegyldighed må konstateres, efter en debat jeg tog op, om hvor grænsen er for anstændig omgangstone, selv i en cyber verden.


Jeg kan kun gentage, at jeg har ingen berøringsangsthed over, at debatterne kan være ganske hårde og barske. Og ved, at med fornuftige argumenter, kan man godt trænge i gennem, selv de mest forbløffende angribstone, der kan blive lagt for dagen.

Uanset, det faktum, at jeg også ynder at frede ytringsfrihed i videste rammer. Divergerende meninger mere end velkommen. Og fuld accept for, at vi er yderst forskellige - af sind, temperament, holdninger osv.

så burde der efter min mening, trods alt være en minimum grad af omtanke for anstændig omgangstone.

Men nej.

Jeg må konstatere, at der er åbenbart ingen grænse for, hvor meget man kan tillade sig at sige til hinanden, og især omtale div. minoritets grupper, med de mest nederdrægtige og nedværdigende ord, uden at reagere med andet end et skuldertræk.

Dejlig bekvemt og belejligt, at kunne slynge ytringsret i ansigtet på hinanden, hvis nogen skulle protestere. Så er den ged barberet. hurtigt og nemt.
Ansvaret for hvordan ytringsfriheden kan berøre andre glemmer man lige i forbifarten - som ligegyldigt. så længe man selv har albuerum, så er det ligegyldigt, om andre skal begrænses på den konto.

Skidt pyt - det går jo ikke ud over mig skuldertræk, er den åbenlyse og gennemgående holdning her. 'det jo kun cyber!'


Gad vide om det er udtryk for menneskelig dovenskab eller bare 'ligegyldighed' overfor alt og alle, bortset fra sig selv?

Jeg protesterer......
for med stiltiende accept, uanset hvem det rammer, og uanset at jeg ikke selv er offer for den slags middelmådighed, indsnævres verden til et lummert sted- og jeg skal trods alt indånde den samme luft, som alle andre.


Ikke bødlen gør mig bange, ikke hadet og torturen
ikke dødens riffelgange eller skyggerne på muren
Ikke nætterne, når smertens sidste stjerne styrter ned
men den nådesløse verdens blinde ligegyldighed
(Halfdan Rasmussen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar