Jos blog om Bangkok, fik mig lige til at mindes et øjeblik fra samme by - hvor jeg fik så 'ondt af min mand', at vi rejste hjem en uge tidligere end planlagt ;-)
Indrømmet, der havde vi allerede rejst, gennem Kinas store landskab i en måneds tid. Og bagage fyldt med umådelig mange indtryk, lige fra Moskva, hvor det hele startede, til at være havnet i Bangkok.
Bare at gå på en af de store markeder i Kina, og se hvad der sælges utallige mærkværdige dyr, fisk og grøntsager til husholdningen .... lige fra levende slanger, der blev hægtet op på et overdimensionerede sømspidser, flået på stedet, så det bordeaux-sorte blod løb ud over stedet, ugler, tudser, pungdyr, rotter, rådne æg i utal af farver som en lille delikatesse.... alt kunne købes - kun fantasien sætte grænse for, hvad der kunne købes til middagsbordet .... og transporten af middagsmads indkøb en 'oplevelse' i sig selv - helst levende og i hvertfald ikke indpakket.
En dag fik jeg således, i en i forvejen overfyldt lokal bus, klasket en stor fed fisk lige midt på ansigtet ..... ejeren af disse fisk - skulle jo også lige presse sig ind i mængden af rejsende, og temperaturen i bussen 'kun' ca. 40 grader, så selvfølgelig var der også plads til ham og hans slimet og stinkende fisk ;-) .... (en vådserviet lige i det øjeblik, ville ha været guld værd :-)
Nå, men der på en bænk, lige udenfor en stor slangefarm, en af de aller varmeste og flimrende hede dage .... lige i dét øjeblik - DER havde han fået NOK, og nu mere end 'overmættet' af det hele , bortset fra at han havde tabt sig en hel del (ca. 10 kg. viste det sig) da hans begejstringen for almen kinesisk køkken hygiejne som kogekunst, var til at tage og føle på, at han oftest nøjes med lidt ris og grøntsager :-)
Stakkelen så yderst elendig ud - varmen, lugtene, fugtigheden, støvet og ... Hele hans ansigtstræk var, som var der malet med al tydelighed : Jeg vil HJEM !!!
Det var ellers meningen, at vi om et par dage skulle ud til en kyst by Coh Samui- netop for at slappe totalt af i bølgerne, før vi endelig skulle stikke næsen hjemad .
Men nok var nok - kunne jeg se på ham, og det brændende ønske om, at afkorte rejsen med en uge, gjorde ham til en yderst 'skrøbelig' mand, der var villig til at gi hvad som helst for sit ønske :-)
Så det blev det - og dagen efter sad vi i Bangkok's lufthavn .... og han begyndte at ånde lettet op :-)
Undervejs måtte vi dog ha en nødlanding med som ekstra 'oplevelse', da flyvet's ene vinge begyndte at brænde ganske voldsomt, højt oppe i luften i strækning til Bumbay... Men med forskrækkelsen, og tæt på liv og død situation, og et par dages ekstra forsinkelse, kunne vi endelig sætte vores ben igen i DK.
hvilket igen er en hel anden historie, der heldigvis endte godt.
10 dage efter rejste jeg til Italien ..... ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar