Jeg tog en gang en md. fri fra mit arbejde,
Havde kontaktet en kunstner kollektiv, der havde værksted, hvor forskellige kunstnere - malere, bronzestøbere, osv. der holdt sig til i en lille værkstedsgruppe på Nørrebro.
Der kom jeg i forbindelse med en, der arbejde med sten.
Jeg havde ønske om at lære kunsten at anvende mejsel og hammer. Overføre mine ideer og skabe en skulptur af sten.
Første valg - var selve stenen - og selvfølgelig valgte jeg den som tiltalte mig bedst - en massiv sort blok.
der viste sig at være en stenart der også blev kaldt for jernsten - en af de hårdeste stenarter der fandtes i Danmark. ca. 70 cm. høj og 50 cm. bred.
Det skulle bare være den. Og så for mig en organisk form af sort granit. og overhørte de ellers gode råd at det nok var lettere at starte med en anden sten.
Jeg formede først en lille model i ler - sådan som jeg havde tænkt mig at skulpturen skulle være .
Og så kom selve teknikken - at slå med hammer og mejsel, så stenstykkerne blev slået, så splinterne blev flækket i den retning og størrelse, som jeg nu havde tiltænkt mig. Hvis det ituslående blev for stort - ja så kunne hele formen allerede der, hurtigt blev ødelagt, og hvis de blev for småt - så kunne man slå løs i måneder, uden at man kom et stykke, og bare det at få 'hul' på stenen var en opgave i sig selv.
Man går rundt om den - forsøger et sted, så et andet ....
Det tog mig 2 hårde uger - hvor det bare gjorde ondt i håndledet - og hvor jeg ingen vegne kom med min jernsten - og jeg huggede løs i 14 dage i 7 -8 timer næsten uden pause - for at finde ud af teknikken. Tanken om at opgive, blev overtaget af endnu større stædighed! jeg havde selv valgt min sten såå..... ...
Men så kom gennembruddet også - hvor jeg følte at mejsel, min hånds arbejde og mit billede i hovedet, kom til at gå op i en højere enhed. Bevægelsen blev let - majslen dansede i mine bevægelser, fra hånd-arm-til hjernen der havde billedet i 3 dimensionalt version, og splintres i de retninger og passende stykker der fulgte formen -nogle gange som smør! Teknikken betyder uendelig meget - lige at fornemme den var en åbenbaring..
Hvilken glæde - hvilken fantastisk fornemmelse ....
Og timerne fløj af sted som min hammer og mejsel dansede - og mig med - dybt begravet, i denne høj tilstand af nærmest meditation.
Og endelig stod den færdig - min skulptur - et nyt 'skud' der kommer op af jorden - bristfærdig af saft og kraft - af jernsten ..... et håb om kraft og nyt liv!
Og jeg var glad .... det lykkes efter 1 md. hårdt arbejde - en fødsel af noget der var på vej - i jernsten, og som jeg fik skabt - af tanke til ny organisk form !
Den stod i mange år i min have - nu ved jeg ikke hvor den er ..
- men processen - fra ideen, kampen, gennembruddet, slidet, stædigheden, fysisk udmattelse, begejstringen, meditationen, timerne - alt det mens jeg arbejde med den til den stod færdig, har jeg altid iboende i mig :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar