søndag den 9. maj 2010

Stærk kost fra ambassadør fruen :-)



Koreansk national ret (tilbehør) , næsten så uundværlig som rugbrød & kartofler i Danmark

Og særligt i den sommervarme tid, kan jeg næsten spise den som 'slik' - uden formildnende tilbehør som ris, man ellers gerne spiser til , men det kræver en tilvændt mave ;-)

Uha! det gør altså godt ....! ;-)

.......

Jeg kan tydeligt huske, at selv om jeg ikke i mange år havde spist koreansk mad i Danmark..... Koreanske restauranter fandtes ganske enkelt ikke den gang i 70´erne ....

så gik jeg tilfældigvis forbi sådan en restaurant i Paris en del år senere!

.... Og så MÅTTE jeg bare ha smagsoplevelsen igen , selv om mit rejsebudget ikke lige var til restaurantbesøg (som ung interrailer, der gerne ville opleve så meget som muligt, for mine sammensparede penge)

... Samme aften besøgte jeg restauranten.
Menukortet var på Fransk eller Koreansk - og dengang hjælp hverken det ene eller det andet sprog mig særligt, da jeg havde glemt næsten alt det Koreanske jeg ikke havde brugt siden jeg kom til DK , og kun lige begyndt på at lære Fransk på Handelshøjskolen.

så jeg bestilte på må og få, og mest valgt ud fra prisleje kreteriet (altså i den billige ende *G*)

...... og ind kom bl.a. Kim chi & Dim Sum jeg ikke havde smagt i mindst 10 år.

Og da jeg tog den første mundfuld .... ja men så kom smagshukommelsen væltende ind over mig, som den bedste souvenir fra Korea.

siden har jeg så senere kunnet få Kimchi i velassoterede forretninger, og en dag i mit tidligere firma fik jeg tilfældigvis en kunde, der viste sig at være Ambassadørfrue fra den Koreanske ambassade.

Vi fik en hyggelig sludder om alt mellem himmel og jord ....

Og sørme om hun så ikke kom igen en uges tid efter .

Med en stor krukke i hånden, med Kim chi hun selv havde lavet specielt til mig + en håndskreven opskrift - så jeg fremover kunne lave den selv :-)

Det var bare så betænksomt - og jeg tænker ofte på den venlige ambassadørfrue, når tanken falder på Kimchi :-)

.........

For dem der vil forsøge :
Her er link til en super opskrift på kim chi, som TZ fandt på nettet :-)

http://www.kitchenexperiments.net/2008/11/making-kimchi-revisited.html

(ps. for den gennemsnitlige Danske smag & mave - så kan man evt. reducere chillimængden en smule efter smag og behag. Det er virkelig stærke sager,- så vær varsom, med ikke at ta for store mængder, som tilbehør til risen, der altid følger med :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar