På en Klippeø i Norge, men først lidt om sommer på Skagen.
3-4 sommer i træk drog min daværende mand og jeg til Skagen. Der samles vi - en flok mennesker, for at nyde den danske sommer.
Skagens Museum og den herlige Brøndum hotel var samlingspunktet, med klassisk sommerkoncert, som åbning for Museets sommer sason. Vi var den glade flok , hvis midtpunktet var den gode ven og kontroversielle, nu forlængst afdøde museumsdirektør Knud Foss.
Mens han var aktiv som kunstkritikker og direktør for Skagens Museum for kunst, kunne man ikke undgå at læse om, den ene farverige 'skandale' og provokation efter det andet, han satte i gang i medierne, omkring alt hvad der havde med kunst at gøre. Kedeligt var det bestemt ikke - og han kunne med sine knivskarpe bemærkninger, sætte hele den søvnige kunstverden i bevægelse og få alle op af stolene.
Sommerkoncerterne blev holdt på museet, hvor en anden god ven af min mand, Pianisten Mogens Dalsgård, gav vidunderlige klaver koncerter, Som oftest Chopin, som nok er hans personlige foretrukne komponist.
Og oppe i selve museets 'hellige' lokaler (Knud Foss's kontor) sad vi så efter koncerterne, og husker, at vi drak Chablis i lange baner, mens cigarer blev tændt i lige så stor hast, og snakken gik, højt, livligt og temperamentfuldt.
Ellers spiste vi mange middage og morgenmad som fast tradition, i Brøndums smukke sale, hvis vi da ikke lige sad i museets egen have -med duftende blomstrende træer og buske - stemning, fuldkommen som i skagensmalernes egen tid, med alt hvad dertil hørende dansk frokost og eftermiddags siesta.
.......
En sommer, efter glædelig gensynsophold på Skagen, fyldt med fest og farver, skønne dansk fisk fra havnemolens restauranter, tog vi til et vennepar i Norge, som havde deres egen lille klippe Ø - langt op ved Norges lange kyststrækning.
Der var der så sin helt egen stemning - hvor kontakten til fastlandet var en lille motor båd, og de ellers selvforsynende med regnvand, distilleret i eget system, så det kunne drikkes og bruges til madlavning. Ingen fjernsyn eller tlf. og så vidt jeg husker, heller ikke lys, bortset fra stearin og petroleum.
En måneskinsbelyst nat, tog vi ud på krabbefangst med en lille træ ro båd og lommelygter. Den mærkbare stilhed og ro - i svag måneskinsbelysning om vores ro båd, er noget jeg aldrig vil glemme.
Kun med klukken fra vandet omkring båden, der bevægede sig svagt frem som eneste lyd, kunne man næsten høre åndedræt fra alle os 4 i båden, midt denne intense sommernats stemning, og intimitet i al naturens storhed, der omgav os.
Krabberne blev trukket op af deres kasser i lygteskær - og langsomt sejlede vi ind til bredden, og gik til ro med velvære i kroppen. Og næste dag fik vi kogt de herlige friskfangede krabber, til en fantastisk festmåltid af en frokost.
Sommerstemning - når den ikke kan opleves meget bedre :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar