fredag den 7. maj 2010

Om mad... endnu en passion

Grib kærlighed og madlavning an med hensynsløs løssluppenhed

citat: Dalai lama.

Uhmmm!!! Lige mine ord :-)
.........

Jeg elsker mad, og alt det som giver af oplevelser: ved selve det at dyrke, at høste, duften, synet, smagen - og ikke mindst den ultimative god grund, til at samles omkring et måltid, fra tilberedning til det dækket bord!

Gode råvarer, grøntsager, der smager af noget, groet og vokset sig saftig og farvestrålende. Forventningens glæde, mens man går og plejer, nipper og pusler om dem, fra de er små grønne skud, til de står og strutter af solmodenhed og ber om at blive spist.



Jeg elskede min duftende krydderurtegård - da jeg havde min tidligere have. Den savner jeg altså - ikke vemodigt - bare et glædeligt minde om en god tid!

En rigtig skøn stor italiensk urtegård, anlagt fra bunden med tilkørsel af vognlæs fed muld, ovenpå den sandholdig jord. Der plantede jeg mine Krydderurter & historiske roser, bla. en rose fra Persien - den ælst opdyrket rosenart - dyb bordeaux-rød blomst, der blomstrer og dufter fantastisk hele sommeren - den lavede jeg den mest vidunderlig rosengelé af, som kunne give minder om den varme sommer i hele vintermånederne.



Bare at se på den smukke rubinrøde farve - og når man løfter låget - en skøn duft, der lifligt stiger op til næsen og smager! - det sammen med hyldeblomst og jasminblomster ved ydrekanten, med udsigten til den fredede eng - helt gratis - til saft og is og til pynt. Min søn taler stadig om dem.


I det varmeste hjørne - godt beskyttet af vind og vejr - blev et espalier rejst - hvor fersken og et figentræ blev plantet mod muren, samt druer som tag. Et fredfyldt uforstyrret hjørne, kun med lyden af summende bier i tusindvis, i og omkring de duftende lavendelhække, der omkransede krydderurtebedene. Perfekt til en hyggestund, med en god bog, eller blot at stirre op mod himlen, og nyde bare at være til, lige i centrum af bedenes velduften - en cirkelrund plads af natursten - beregnet til det samme.



Intet skønnere end at plukke en frugt, som har fået lov at modnes på træet, og spise den på stedet. Heller ikke bedre end at pynte et stort fad med vinblade, ovenpå div. gode oste fra Frankrig, Spanien og Italien - og så de små, men saftige grønne og røde druer, fra egen høst, som pynt og nydelse for øjet, næsen og maven!

Og så alle krydderurterne, der duftede om kamp og blev brugt flittigt til alverdens retter. Vidunderligt at blande en håndfuld 5-10 forskellige krydderurter, og knuse dem til en FED urtedressing med god olivenolie - helst den fra min veninde i italien - lidt salt og peber samt citron eller en vellageret balasamico- enkelt og fantastisk måltid i sig selv! En hjemmelavet tyk pesto af duftende basillikum, pinjekerner og hvidløg - heller ikke af vejen, og behøver kun en portion pasta og lidt frisk reven parmasan.

Eller stå op med fuglene kl. 5 om morgenen mens hele huset sov. Fordi jeg lige havde lyst til at nyde min "duftende" have i morgendug og stille ro - pusle, nusse, plukke, drømme..... så kunne jeg lave engelske scones med urter og oste, som kun tager et kvarter at forberede - men skabte stor glæde ved morgenbordet, når de andre fik gnidet søvnen af sig, oplagt til en ny dag.


Om aftenen - især om sommeren - viste jeg aldrig hvor mange vi var til bords -men ingen problem i det - Hjemmelavet Foccacie madbrød af durummel med origano eller timian, som smager godt til det hele, var altid fast ingrediens sommeren i gennem, med et tyndt lag tapenade af knust oliven, hvidløg, ansjoser f.eks.- til sultne børn som voksne. Og så havde jeg min "rige" have, hvor jeg bare kunne gå ud og plukke skovjordbær, blåbær, kirsebær, hente urter i hensynsløs rigelige mængder, pynte op med de duftende roser i store buketter - og så er der ikke langt til at et festligt bord kunne dækkes, og grillen blive fyldt med, hvad vi havde i huset af kød og andet, evt. suppleret op med fisk fra Gilleleje, hvis vi alligevel skulle ud at køre.

Skønne minder, sanselige oplevelser gennem mad.
---------------------

og heldigvis har jeg så kunnet dyrke i en have igen - og noget af det første jeg fik etableret efter indflytning var naturligvis en fin lille krydderurtehave, til stor daglig glæde at bruge løs af - f.eks. timian, der selv under den værste snestorm kunne plukkes og anvendes til alle mulige retter i vinterens løb. ...

. og om en måneds tid så bugner krydderurtehaven igen, med alskens velduftende og velsmagende urter - det endda næsten helt gratis, hvilket ikke gør glæden mindre af den grund ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar