søndag den 9. maj 2010

Mødet med en gammel krigsveteran.

Et sted på vej til den Spanske Sydkyst, efter min næsten årlige rejse gennem mit elskede Italien, havde jeg valgt at tage kyststrækningen langs det Franske Middelhav, og ende i det Spanske på et kort visit.

Der i toget mødte jeg, en gammel krigsveteran. En amerikaner, der havde deltaget i 2. verdenskrig, og derfor kom på besøg i Europa med jævne mellemrum, siden hans kone døde af kræft nogle år før.

Han var i starten af 80'erne - Alderen havde selvfølgelig sat sine spor, men ellers frisk og rørig - og var på vej til Hiking i de spanske bjerge :-)

Pensioneret for længst, men arbejdede, som frivillig hjælper for 'runaway teenage girls', der havde problemer med livet - og ellers ja besøgte venner og bekendte fra ind og udland og nyd sit otium.

Og på strækningen vi delte i et par timer, fik vi så udvekslet en herlig snak om livet, som endte med, at da en af os skulle stå af, udvekslede adresser og forsikring om, at ville holde gensidig kontakt.

Siden da, kom han på besøg hos mig og min familie hvert år 5 år i træk, og blev som regel en uges tid :-) Så skulle han videre til Bryllup i Israel, Vennebesøg i England, Tyskland osv. En gang tog han også en ung pige med, som havde været under hans 'beskyttende' vinger. Hun er forlængst kommet videre, og fået et godt liv.

En dag sad vi ude i haven, i mit skønne sommerhus . En herlig varm og fortryllende sommerdag. Og jeg husker hans ord : Tænk Ann - her sidder vi, du og jeg, og du har som 30 årig allerede opnået, alt det som de fleste mennesker drømmer om i livet!

Og han havde ganske ret - jeg var i en af mine lykkeligste og fredfyldte øjeblikke. Der i Sommerhuset, som vi havde erhvervet nogle få år tidligere, og som var min OASE på alle måder. At kunne sidde der, sammen med min gode ven ALLAN, jeg kun 'tilfældigt' havde mødt og talt med, i et par timer på en strækning i Spanien

- også DET var lykken! :-)

Han er forlængst død, af alderdom, og efter et liv fyldt med skønne oplevelsesrige år. Og jeg er bare lykkelig for, også at ha fået lov, at dele et varmt venskab med ham - mens tid var.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar