Zen og Skvalderkål

(eller haven i Maj - før og nu)

Lige for tiden er jeg i gang med at rydde skvalderkål omkring et par store gamle nøddebuske.

Jeg er ved at få has på det. Gravet omkring, og fjernet 95% ....

Så er der kun det tilbage, at lige så snart et par blade viser sig fra små skud, som har undgået mit blik, at fjerne dem, så snart et lille blad stikker frem,

Det er nærmest zen- 'terapeutisk' gøremål ...... altså at jeg på forhånd ved, at det vil vare sommeren ud (sådan ca) og jeg derfor har lagt mig en lille daglig morgenretual, lige at gå forbi buskene når jeg alligevel går min morgenhaverunde, og hive en lille håndfuld nye skud op.

Det tager et par minutter og føles ikke som besværligt - bare som en rigtig hyggelig måde at vågne op på... og at det ikke gør noget, at ting tager tid.

Til efteråret kan jeg så passende plante noget bunddække på en forhåbentlig hel skvalderkålfri jord....
...
Skvalderkål er faktisk flotte og jeg synes de fortjener respekt - så livsduelige de faktisk er overalt.

Her har Skvalderkålen tydeligt vundet kampen om pladsen, hvor selv genstridige vildvoksende brombær og bunddækkende vinka (håbløs projekt tidligere ejerer har forsøgt sig med at plante i kamp mod skvalderkål ) dømt til at vige pladsen og kæmpe deres liv under skyggerne af skvalderkål :-)))

Her må de gerne være for mig .... også :-)

men altså ikke under nøddebuskene - hvis jeg må bestemme - og det vil jeg :-)

Nu ... efter et par ugers hygge morgen-terapi .......... 99,5321 % fri for skvalderkål......
Om nogle måneder - for håbentligt 100% :-)
...

Et billede mere taget her til morgen, som jeg synes er sjov, at sammenligne med et jeg tog for 3 år siden.
Små dag til dags hyggelig havepuslerier ..... skaber også forandringer i helheden.
billede taget for 3 år siden (marts md)

Nu 28.Maj 2011 hvor bl.a. Rhododendronbed, højbed & krydderurtebed omkranser et stort egetræshavebord, og inddraget i en del af det ellers tomme og triste gårdsplads af'ingenting. Samt et drivhus, en terrasse og senest et staudebed er kommet til ......


Og man bliver heldigvis aldrig færdig med ens have :-)
...