Mums af en souvenier!

NÅR man nu ikke selv har mulighed for at tage til italien denne sommer,

SÅ er det godt, at man kan få ANDRE til at bringe souveniers med hjem til sig.

Og hvad er bedre end 10 kg. stor velhængt Parmaskinke, der har været passet og plejet i ikke mindre end 2 år !

Valgt ud med omhu, ved jeg - og Perfekt i smagen er den !

og som nu kan nydes i fine tynde skiver.

mon ikke den rækker hele sommeren ud ? ;-)

Sol, Sommer og Chokoladeparfait

Startende med:

en  egetræsplade på 4 meter

Der passende kunne laves til et havebord:
som samlingspunkt for en sommerfest.

Så med lidt forberedelse af div. råvarer

Blev langbordet indviet med manér:

Og en hel week-end gik med grill,

hygge, snak, grin og lidt søvn indimellem

på den bedste solskinsweekend man kunne ønske sig

og sommerdesserten smelter på tungen 

Opskrifen er her - hvis andre får lyst :

silkeblød hvid chokolade parfait med jordbær:

(til 8 personer)

150g. hvid chokolade, 2 spsk. akasiehonning, 4 æggeblommer, 4 dl. piskefløde.

Smelt chokoladen langsomt over et vandbad.

Pisk blommerne sammen med honning til det tykner

Rør den fingervarme smeltede chokolade i

Pisk fløden knap stiv og vend den i chokolademassen.

Fyld parfaitmassen i en form (ca. 1 liter) og frys den i mindst 6 timer.

vend den ud på et fad, og server f.eks. med jordbær.

Let og lækkert fra en 'hurtig' tøm køleskabsmiddag på en herlig solskinsdag :
Fast-food som jeg synes om :-)

Og er der noget bedre end, at kunne indtage et måltid i haven, og nyde de sidste timers varme sol, efter en lang arbejdsdag i byen ?

Min haveglæde

Vist på tide, at jeg får begyndt at skrive lidt om min have
- og den glæde den giver mig, uanset vejr og travlhed i hverdagen.

Den fungerer som mit åndehul - en oase for hverdagens stress.

Om sommeren kan jeg stå op med solen, blot for at kunne nyde fuglesang og den friske luft.
Måske sætte mig i et lille hjørne, hvor solpletten lige rammer, og jeg kan vågne op, helt alene, med en frisk kop kaffe og - hvis jeg er heldig, få lov at komme tæt på rådyr, der også er tidligt oppe, og vi sammen kan glæde os over alt det grønne :-)

Jeg har haft mere end travlt i de sidste mange måneder, med at få opdateret min hjemmeside. Og så har det været ekstra dejligt, at kunne nyde al den ro og fred, min have har kunnet gi mig - tidligt om morgenen, inden der skal tages fat på dagens opgaver, og når jeg træt kommer hjem, hvor jeg stadig kan nyde et par timers sol og varme fra min terrasse. Pusle, plukke, oplade og bare nyde!!!

Havearbejde for mig er heldigvis som meditation.

Uanset hvor fysisk eller psykisk jeg kan være nedkørt - så giver det mig ekstra energi, at gå og pusle, grave, plante, og rode med alt det grønne.

Og mens de tilsåede persille voksede, ja men sørme så, om jeg ikke med god hjælp af min gode sambo og ven, har fået lavet et lille drivhus af genbrugs rasttømmer i løbet af ganske kort tid : , og ovenikøbet fået en fin terrasse ved siden af. Og med lidt 'genbrugs' marmorsten, har jeg fået lagt stier og kant omkring alt det nye, som vi nu hverdag kan nyde at opholde os ved. Både til hygge og for at passe og pleje mit nye drivhus

Her gik vi i gang for blot et par uger siden :

Og nu står det hele, som om det altid har været der :

  Lidt puslespil at lægge stien i drivhuset omkring en brønd.

 Og tingene gror fint som man kan se (taget her til morgen:-)

Og selv kiwifrugten, som blev plantet som et sideskud hentet fra Sverige, har fået bær på !

Lige som med peberfrugten, og tomatplanterne i fuld blomst.

med kik ud til Terrassen.

Og så ikke mere om drivhuset

I går morges blev der så leveret en 4 meter lang egetræsplanke, 5 cm. tyk, og vejer vel en 3-400 kg.

Den skal laves til et fritstående udendørs bord, lige ved  krydderurtererne vi fik anlagt sidste sommer
Praktisk vil det blive stillet ved siden af en udendørs vask, hvor jeg kan rense og skylle krydderurter og grøntsager  fra køkkenhaven. Og mon ikke der også vil være mange stunder, hvor gæster gerne vil sidde omkring - og nyde et måltid mad ved bordet ?  :-)

Og her er havens første radise,

Hivet op tidlig morgenstund, hvor jeg kunne endnu engang glæde mig over den velsignet morgensol,

Radisen fik min sambo - til hans frisbagte morgenbolle med ost på.

Den havde han fortjent.:-)

Atmosfære

Liv & Død

Jeg har respekt for livet, derfor også for døden.

Faktisk tryg ved tanken, at mit liv får en slutning en dag.

Lyder pardoksalt - for jeg ELSKER livet og nyder det. Jeg vil ha så meget ud af det som muligt - så længe jeg lever. Men viden om, at det får en ende - ja, måske det er medvirkende til, at jeg nyder livet så meget mere.

Jeg har aldrig været bange for døden. Ej heller for modgang af nogen art.
Begge dele - medgang og modgang - har jeg set i øjnene mange gange efterhånden.
Jeg er "tryg" ved dem - som jeg er tryg ved, at intet kan få mig til at flygte fra noget.
Jeg er til konfrontation Et handlingsmenneske.
Jeg vil se tingene i øjnene. Jeg vil være bevidst om mit eget liv. Bære eller briste.

Jeg har allerede haft et rigt liv - fyldt med eventyr, gode minder, nok til et helt liv
 Måske også derfor er jeg tryg ved døden. Alt det jeg har oplevet, gennemlevet, forsøgt, kæmpet for og med  har jeg ingen fortrydelse overfor. Jeg har set dem alle i øjnene og dermed bevidst om dem alle.

Angsten kom heller ikke snigende ind, da jeg selv fik børn.
Det burde den måske - for de er det dyrebareste jeg nogen sinde har ´´ejet´´, og de er endda kun til låns.
De eneste jeg kan efterlade på denne jord - med stolthed.

Jeg håber selvfølgelig, at kunne følge så meget af deres liv som muligt - sådan på sidelinje, jo ældre de bliver. Egoistisk rart at vide, at mit liv får en forlænget arm - pga. dem. Men jeg ved, at mine børn er rustet nok til at klare sig selv, allerede nu, uden mig - hvis osv.....

Det er en god fornemmelse at ha' - og døden skræmmer mig derfor ikke - kun hvis jeg ender som en grøntsag - mentalt som fysisk gået i stå.

Så skal der øjeblikkeligt slukkes, lukkes og siges farvel og tak! :-)

Man skal turde livet!

Præcis på samme måde, som når man kaster sig ud på gletscherne, med skien under sig.

Ingen slinger i valsen, ingen tøven eller vaklen eller uro sindet - tvivlen, der kun holder en tilbage, og lader kroppen gøre ubevidst modstand - og dermed sikker fald som følge, med besvær og knæk i troen på, at man kan rejse sig op igen.

Nej - man skal kaste sig ud i det, ned af de jomfruelige uberørte sne , med åben sind, lyst og mod, og troen på at man kan - hvad man vil, og krop og sind vil følge velvilligt med.

Der er naturligvis altid risiko for, at man kan falde alligevel - intet er så forudseeligt, at man ikke risikerer noget. Falder man, trods troen og lysten - så kan man også rejse sig igen - børste sneen af sig og løbe videre.

Lidt øm måske - men det er det hele. For det mentale er på plads - uanfægtet de små blå mærker, der kun giver en en ekstra fornemmelse af at man LEVER!

Erfaringer kan man også kalde dem - man kan faktisk lære at værdsætte dem - de små blå mærker. Føle at de også behøves, for at kunne opleve og være parat til det næste sus - til en endnu større udfordring, med endnu større fart og glæde i oplevelsen - privilegier der kommer som gaver - fordi man tør tage i mod ...

Glæden over livet, og det vidunderlige landskab der står åben foran en, og bare venter på din lyst og mod, til at omfavne det, som det fortjener med sjæl og krop!


Østrig, 2008 med Philip og Maria