Om paulo Coelho's velskreven, lille, men tankevækkende bog :
"Veronika beslutter at dø"
Som handler om det, at ha mod på Livet, eller at ville flygter fra den.
En smuk ung kvinde, med al fremtid for sig, beslutter at begå selvmord: Af den simple og triste grund - at hun ikke føler, at livet har mere at gi hende - end det hun allerede har oplevet - altså en livslede som grund.
Hun genopleves"desværre"- -og indlagt på et sindsyg anstal. Hendes hjerte har dog taget uoprettelig skade, og hun ved, at hendes hjerte vil gi op, om ganske kort tid.
Med den dødsdom i baghovedet, - når hun at "revurdere" sit liv, blandt de såkaldte sindsyge lidelsesfælder, den virkelige grund til, at hun valgte, at gi slip på sit liv.
Fordi hun ikke havde MOD på livet.
Fordi hun ikke havde mod, på at leve sit eget liv - men har forsøgt - at tilpasse sig , og - som størsteparten af alle andre - at leve det såkaldte "normale" liv, som er defineret "accepteret" og "forventet" af normen.
Hun vælger, at givet slip - nu hvor hun alligevel skal dø - lærer på ny, at se, opleve og være sig selv -acceptere hendes længsler, behov, lyster ...
og genopdager derved livslysten, som hun formår intenst, at leve ud
....vel vidende, og på trods af , at det "kun" er ca. et døgn, hun har tilbage at leve i !
.....................
Hvad er normal og hvad er gal? Det formår paulo Coelho, via Veronikas historie, at få vendt i luften - med lige så tankevækkende logik, som drengen der råber, det han ser i Kejserens Nye Klæder!
(sagt i bogens omtale)
" Hvert et øjeblik vi lever, er et bevidst valg mellem liv og død!"
Det kan jeg kun tilslutte mig. Det er faktisk et valg, om man vil leve - bevidst tage livet til sig- med alle de konsekvenser der følger med, at "mærke" livet på godt og på ondt - ELLER, at vige udenom, uden gnist og lyst - blot være indenfor rammerne af det "acceptabel normale" - og miste sig selv, som den største pris ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar